Book Ú Dæmonernes Hvisken Í 258 pages × Josefine ottesen

Josefine Ottesen ´ Dæmonernes Hvisken Doc

Book Ú Dæmonernes Hvisken Í 258 pages × Josefine ottesen × ✪ Dæmonernes Hvisken pdf ✩ Author Josefine Ottesen – Helpyouantib.co.uk Som datter af kongens bibliotekar er Mira født ind i landet Dakjas overklasse Hendes fars familie hører til den ringeagtede truwastamme men hendes mAsordenen I mange år har freden hersket men da den gamle konge dør vil hans søn gøre op med truwaerne og genrejse landet i tidligere storhed Rygter og bagvaskelse tager fart og gamle dæmoniske kræfter som man troede for længst Glimrende fortælling om en piges eventyrnødvendige rejse og valget mellem flere sider af sig selv Det er også en bog der er med til at vise mennesket mange facettede karakterer da der mange personer der er velbeskrevet men med forskellige ideologier overbevisninger og udgaver af sandheden Jeg læste bogen første gang i 7 klasse og så igen da jeg blev nogle år ældre her begyndte det at blive tydeligt hvor inspirationen til truwa forfølgelserne er hentet fra Det står dog endnub tydligerer frem når bogenbøgerne bliver genlæst som voksen

Reader ↠ Dæmonernes Hvisken ´ Josefine Ottesen

Som datter af kongens bibliotekar er Mira født ind i landet Dakjas overklasse Hendes fars familie hører til den ringeagtede truwastamme men hendes mors slægt er så meget mere magtfuld Miras morfar er selveste Stormesteren for Varg Denne bog har jeg haft stående i jeg ved ikke hvor lang tid sammen med de to næste bind i serien Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg ikke har fået læst denJeg blev meget positivt overrasket over den Ottesens skrivestil er dejlig let og lige ud af landevejen Jeg elsker vores hovedperson Mira eller Mirale som er hendes fulde navn hun er sig selv og gør hvad hun har lyst til selvom det måske er forkert Det giver i hvert fald mig et rigtig godt billede af en femtenårigHele universet den foregår i elsker jeg også sådan lidt middelalder fantasy agtigt uden elektricitet og sådan der er dejlige beskrivelser med så man levende kan forestille sig hvordan det ser ud Og så er der bare sådan en helt speciel stemningMira’s mor Inna kan jeg dog godt nok ikke lide overhoved Jeg ved ikke om det er Ottesens mening men det vil jeg tro Hun er så modbydelig speciel den måde hun er overfor sin datter og sin mand Hun burde da elske dem højere end noget andet selvom de er af Truwa afstamning og måske hellere vil leve sådan end som det mere “fine” folk I bund og grund bryder jeg mig heller ikke om hendes far han er lidt for vattet bukker for let under for hustruen synes jeg Men det kan godt være at det bare er min meningAlt i alt synes jeg rigtig godt om denne bog men der mangler bare et eller andet Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad men jeg blev ikke helt opslugt af den og bare skulle læse videre lige nu Men jeg skal da læse de to andre bøger

Reader Dæmonernes Hvisken

Dæmonernes HviskenVar glemt begynder at røre på sig Med sit blandede blod står Mira midt i den voldsomt opblussende konflikt Samtidig går det op for hende at hendes farmor var en af De Fem Vise som kendte den gamle viden der er skjult for de fleste Bogen sådan set fint velskrevet i hvert fald i forhold til den bog jeg sidst læste Taya af Lasse Bak Sørensen samt den sidste bog jeg læste af Josefine Ottesen der i høj grad skuffede mig men det ligeså meget i forhold til opfindsomhed Isblomsten virkede som en ren fanfiction til H C Andersens Snedronningen men det var nu ikke den fortælling jeg skulle kommentere Historien om Mira er meget medrivende selvom jeg synes fortællingen er langsom i optrækket i hvert fald i forhold til et plot jeg først synes opstår til aller sidst i bogen ærgerligt Til gengæld er fortællingen godt beskrevet og man lader sig hurtigt rive med i de ubehagelige og ofte pinlige dumheder som Mira's hidsige temperament løse og fantasifulde for ikke at få løgnagtig til at lyde for grimt tunge og mangel på kontrol af begge dele Jeg sad ofte med tilbagehold åndedrag og tiggede om kap med pigens forældre om hun ikke blot én gang kunne undgå at rode sig ud i noget dumt men uden held Så selvom jeg synes plottet i den første bog virker meget vagt og skjult? synes jeg bogen virker spændende og vil helt sikkert læse fortsættelsen der forhåbentlig slår igennem med noget lidt mere håndgribeligt lidt tidligere Til gengæld må man give historien at den ikke er kedeligt forudsigeligt Det har også sin charme